fbpx
Permission database

Permission database

Få 100% styr på dine samtykker

Når du har en fuldautomatisk API-integration mellem dine systemer og vores system, er du godt kørende. Men i nogle tilfælde kan det være en endnu bedre løsning, at etablere en decideret permission database hos The Data Company. En permission database kan være relevant, hvis du har meget store datamængder og behov for konstant opdatering af alt data. Det kan f.eks. være, at du har en meget stor kundedatabase, som både indeholder nuværende og tidligere kunder, og hvor nogle kunder køber én type produkt og andre køber en anden type produkt.

Frem for at købe nye salgsleads kan det være en idé at sørge for konstant at holde dine permissions (forbrugertilsagn) og kontaktinformationer opdateret på alle dine kundeemner. Udfordringerne i den sammenhæng er naturligvis både risikoen for at overtræde GDPR og forbrugerbeskyttelsesregler, at sikre adgang til dataopdatering og databerigelse, og at undgå redundans.  

I en permission database kan vi samle alle dine historiske kundemner, nye leadindkøb og permissions ét sted, og sørge for at data altid er opdateret og beriget med den nyeste viden, samt holde styr på compliance i forhold til GDPR og generelle forbrugerbeskyttelsesregler.

På den måde kan du altid være sikker på, at du har 100% styr på dine kundedata, du overholder lovgivningen, dine data er altid opdateret, og du får et optimalt overblik, hvorigennem du kan optimere både din administration, dit indkøb af leads og dine salgs- og markedsføringskampagner. 

En permission database er en tilføjelse til vores øvrige produkter i The Data Company. Det vil sige, at ud over at indkøbe leads, rense og berige leads, behandle de leads, du modtager via dine online kanaler og sikre compliance på dine lead- og markedsføringskanaler, så kan vi også hjælpe dig med en konstant opdatering af dine permissions, så du er fri for at købe nye permissions igen og igen.

Vi kan for eksempel sikre, at adresse og telefonnummer altid er opdaterede på alle dine permissions, vi kan give dig overblik over, hvilke permissions du har, og hvad de har været brugt til, og vi kan sørge for at alarmere dig eller indhente en ny permission, inden en specifik permission udløber. Det kan både være billigere og mere effektivt at arbejde struktureret med at udbygge de permissions, du allerede har, sammenlignet med konstant at anskaffe nye permission.

Hvis du f.eks. indhenter permission til at kontakte dine kunder med gode tilbud og nye produkter, når de ringer ind til din kundeservice, eller hvis du gerne vil dele kunder med et partnerselskab, så kan vi hjælpe dig med at dokumentere og opbevare de nødvendige permissions og dele dem på tværs af flere systemer. Det kan også være, at du allerede er i besiddelse af en stor database med adskillige permissions, men du er måske lidt i tvivl, om de afgivne tilsagn stadig er gyldige, og om hvad du kan bruge dem til – her kan vi også hjælpe, både med at sikre compliance ift. GDPR og markedsføringsregler, men også med at indhente dokumentation på fornyet permission fra de pågældende emner.   

Scroll til toppen